Politiken – Kritik af ANC: Slumbevægelse tager over, hvor Mandela slap

http://politiken.dk/udland/ECE2155772/kritik-af-anc-slumbevaegelse-tager-over-hvor-mandela-slap/

Brudte løfter og politiets brutalitet har bragt Sydafrikas fattige tættere på et brud med ANC.

RASMUS DAM NIELSEN

Stemningen er god, sangene er mange, og bannerne har lige så klare slagord som ved en demonstration foran Christiansborg.

Men det er hverken beskæringer i SU’en eller kortere dagpengeperiode, der protesteres imod denne formiddag i den sydafrikanske millionby Durban.

På trøjerne af de mere end 200 mennesker, der har samlet sig på en slidt græsplæne i slumkvarteret Cato Crest, står budskabet tydeligt: ’Stop politiets brutalitet og drabene på aktivister, der kæmper for rigtige huse’ og ’Ingen huse, intet land, ingen respekt = ingen frihed for de fattige’.

Demonstrationen er arrangeret af organisationen Abahlali baseMjondolo, der, som navnet afslører – når man oversætter det – er en organisation for folk, der bor i Durbans slum. I blikskur uden vand og ofte uden elektricitet.

De er på gaden, selv om der er erklæret landesorg efter Nelson Mandelas død.

»Vi har diskuteret, om vi skulle droppe demonstrationen af respekt for Mandela. Men vi kom frem til, at det rigtigste ville være at ære ham ved at gøre, hvad han gjorde, da han var i vores sted. Når alt kommer til alt, var Mandela aktivist. Havde han været her i dag, ville han have stået i spidsen for denne demonstration«, fastslår S’bu Zikode, formand for Abahlali baseMjondolo.

Fortsat revolution

Han var med til at starte slumorganisationen i 2005. Det var ikke let, fortæller han, men i dag er den en af de stærke stemmer i aktivistmiljøet i landet.

Organisationen kæmper først og fremmest for boliger til de mange millioner, der, siden Nelson Mandela kom til magten i 1994, er blevet lovet rigtige huse at bo i, men som stadig venter i faldefærdige blikskure i udkanten af landets storbyer.

S’bu Zikode fortæller, at Abahlali baseMjondolo ser sit arbejde som en fortsættelse af den revolution, Nelson Mandela indledte.

For vel er Sydafrika sluppet af med det racistiske apartheidstyre, men de enorme sociale skel eksisterer fortsat. Selv om de er klart i mindretal, ejer de hvide omkring 70 procent af jorden.

Ifølge en FN-undersøgelse levede mere end fire millioner sydafrikanere i 2006 for under en dollar om dagen. Langt størstedelen af dem er sorte. Arbejdsløsheden er officielt 26 procent, men anslås til reelt at være helt oppe omkring 40 procent. Også på det punkt er de sorte i massivt overtal.

Beboerne i Sydafrikas slum føler sig undertrykt af det altdominerende ANC, Nelson Mandelas gamle parti.

Demonstrationen bliver sat i gang med en peptalk fra formand S’bu Zikode.

»I 1993 sagde Mandela på en kongres, at hvis ANC gør mod jer, hvad apartheidstyret gjorde mod ANC, skal I gøre med ANC, hvad ANC gjorde med apartheidstyret. Det er det råd, vi følger«, råber han.

Hans medlemmer svarer igen med jublende skrig og klapsalver.

Sorte boere

Mens demonstrationen snor sig ad veje, der går gennem både bliklandsbyer og områder med huse af den slags som Abahlali baseMjondolos medlemmer tørster efter, uddyber organisationens talsmand, Mnikelo Ndabankulu, sin formands pointe.

»Nelson Mandela kæmpede for retfærdighed, demokrati og frihed for alle. Han sagde ikke noget om, at det ikke gjaldt de fattige«, siger Mnikelo Ndabankulu.

»I dag oplever vi en anden slags ledere. Vi oplever ledere, som optræder som sorte boere (de hvide kolonister, der indførte apartheidstyret, red.). De udnytter os, slår os, torturerer os, anholder os og slår os ihjel. Som tingene er i dag, er der ikke nogen, der melder sig ind i ANC for at kæmpe for retfærdighed. Folk melder sig ind for at investere i partiet, så det i morgen kan blive deres tur til at ’spise’ af vores fremtid«.

Utilfredsheden til trods indrømmer Mnikelo Ndabankulu, at stort set alle fattige stemmer på ANC. De senere år er der dukket andre partier op på både den ekstreme og mere moderate side af regeringspartiet, men kun få finder dem interessante, mener han.

»Det ligger i vores historie, at sorte skal stemme på ANC. Hvis vi ikke stemmer på ANC, føler vi det, som om vi går imod os selv. Samtidig frygter mange, at hvis andre end ANC får magten, bliver de løfter, ANC har givet os, aldrig opfyldt«, siger Mnikelo Ndabankulu.